Ordretotaler: Loyalitets-rabat
Har du kunder som har købt flere gange i din butik kan du give dem en loyalitets-rabat. Det sættes op via "Opsætning" > "Finans" > "Ordretotaler" > "Loylitets-rabat".
I feltet "Sortering" angives i hvilken rækkefølge loyalitets-rabatten skal vises i ordretotalerne. Men det er vigtigt at huske at ordretotal modulernes sortering ikke kun berører visningen, men også beregningen af totalerne. Dette er enormt vigtigt i modulerne som omregner totaler, såsom gebyrer, rabatter, osv.
For loyalitetsrabatten skal man huske at inkluderer man fragt i rabatten (giver rabat på fragt) skal sorteringen på rabat modulet være højere end leveringsmodulet, og dermed også være lavere såfremt du ikke ønsker at give rabat på leveringen.
Under "Kumulativ ordre total periode" angives den periode som skal indgå i beregningen af loyalitets-rabatten. Det kan være hele tiden, et år, et kvartal eller en måned.
I feltet "Rabat procent" indsættes en tabel som definerer procentsatsen ud fra det samlede ordrebeløb fra den oven valgte periode.
Eksempel: 1000:5,1500:7.5,2000:10
Det betyder at kunder som har købt for mere end 1000 kr. og mindre end 1500 kr. i det hele indenfor den valgte periode får 5 % rabat . Kunder som har købt for mere end 1500 kr. og mindre end 2000 kr. får 7,5 % rabat. Blev der købt for mere end 2000 kr. gives 10 % rabat.
Under "Inkluder moms" og "Beregn moms" vælger du om moms skal være inkluderet i beregningen af rabatten og om der skal beregnes moms på selve rabat beløbet.
Under "Inkluder aktuel ordre i Total" vælger du om rabatten først skal gives efter den aktuelle ordre (Nej) eller om både den forrige og den aktuelle ordre (Ja) skal inkluderes i beregningen.
I feltet "Ordre status" vælger du den minimum ordre status en ordre skal have for at blive inkluderet i udregningen af loyalitets-rabatten. Det angives i tal og tallene finder du under "Salg" > "Ordrestatus indstillinger" i kolonnen "Prioritet".


