Nyhedsbrev

Optimering til søgemaskiner. Hvad er SEO?

GP DK
Vi ønsker at gøre teknikken tilgængelig

En samling gode råd om optimering til søgemaskiner

Søgemaskiner er en vigtig kilde til besøg på din hjemmeside. Men der er kamp om pladserne, så det gælder om at forberede sig bedre end dine konkurrenter.

Vi har her samlet en række af vores gode råd omkring optimering. Følg dem og du vil være nået et langt stykke i kampen om de bedste pladser på søgemaskinerne.

Du kan naturligvis også skyde genvej ved at benytte vores shopsystem til web shop baseret på osCommerce i opbygningen af dine hjemmesider.

Tema sider

Søgemaskiner "tænker" generelt meget i temaer - bl.a. for at afgøre hvem der er populære indenfor et tema/emne. Hvis du har flere temaer kan du derfor med fordel lave en website for hver tema. Hvis du ikke ønsker at registrere et domænenavn til hver kan du benytte subdomæner (tema1.ditdomain.dk, tema2.ditdomain.dk o.s.v.).

Link popularitet

Populære søgemaskiner som f.eks. Google bruger link-popularitet til at afgøre hvor populær en side er. Hvis mange linker til en side, må det være interessant, er devisen med andre ord. Udover at forsøge at få dit link optaget alle de steder det måtte være relevant, kan du gøre følgende:

Interne links: Kryds-link dine egne sider

Links på egne sider: Brug tema-sider som beskrevet herover og sørg for at linke mellem siderne. Navnet på links bør desuden være søgesætningen for den side du linker til.

Links fra andre sider: Find relevante sider ved at undersøge hvem der linker til dine konkurrenter. Du får en liste ved at gå til søgemaskiner og skrive

link:konkurrent-domain.dk

og

link:www.konkurrent-domain.dk

samt evt. adressen på deres tema-sider (link:tema1.konkurrent-domain.dk) Anmod derefter om at få et link på de samme sider - tilbyd evt. at bytte med et link på din egen side.

Udgående links: Gør din side til en integreret del af et tema ved at linke til andres relevante sider.

Undgå stopord i titler og beskrivelser

Nogle søgemaskiner ignorerer såkaldte stopord for at optimere søgningen. Eksempler på stop-ord er "en,et,i,til,og". Dette er dog mest relevant for engelsk-sprogede sider. Læs mere om stopord hos Google:

http://www.google.com/intl/da_ALL/help.html#stopwords

På Google kan du se om et ord er stopord ved at skrive det i en sætning:

Title tags

Indsæt en titel på din side med titel tag som det første efter din head tag. For eksempel:

<html>

<head>

<title>Søgemaskiner optimering</title>

Søge-sætninger som title tag

Formuler dine title tags så de stemmer overens med det du forventer folk søger på. For eksempel:

<title>Gode råd om optimering til søgemaskiner</title>

Meta beskrivelse

Indsæt en meta tag med beskrivelse af hver side umiddelbart efer din title tag. Skriv det vigtigste for din søge-sætning i begyndelsen. For eksempel:

<META NAME="Description" CONTENT="Optimering til søgemaskiner giver flere besøg til din hjemmeside">

Meta søgeord

Derefter skal du have en meta tag med dine søgeord. Du skal here være opmærksom på følgende:

Undgå at skrive for mange (især gentagne) søgeord

Prioriter med de vigtigest først

Undgå at brug kommaer eller andet til at adskille dine søgeord

Skriv evt. varianter med både Store og små bogstaver hvis det kan være vigtigt for nogle søgeord (f.eks. københavn København).

Eksempel:

<META NAME="keywords" CONTENT="optimering søgemaskiner danmark Danmark">

Minimum 30 sekunder inden videresendelse

Hvis du har en META REFRESH tag skal der minmum gå 30 sekunder før du sender den besøgende videre til en anden side. I modsat fald kan nogle søgemaskiner opfatte din side som et forsøg på at snyde den.

Menu efter tekst

Hvis du har en menu f.eks. i toppen af alle sider, bør du så vidt muligt lave din html kode således at din brødtekst kommer før menuen. I modsat fald risikerer du at søgemaskiner opfatter menuen bliver som indholdet på din side.

Overskrifter med tags

Skriv så vidt muligt dine søgeord som overskrifter med <h1> eller <h2> tags. Hvis teksten bliver for stor kan du gøre dem mindre med dit stylesheet (CSS - læs evt. mere på http://html.dk/tutorials/css/)

Indledende ord

Nogle søgemaskiner bruger det første du skriver fremfor meta tag beskrivelsen.

Søgeord frekvens

Prøv så vidt muligt at have dine søgeord i 3-5% teksten. Du kan tjekke din tæthed ved hjælp af online værktøjer som http://www.ranks.nl/tools/spider.html

Undgå for meget gentagelse

HVis du gentager dine søgerord for mange gange, vil nogen søgemaskiner opfatte det som forsøg på at snyde sig til point.

Antal ord

Korte sider kan blive opfattet som mindre interessante af nogle søgemaskiner. Forsøg derfor at have 300 til 750 ord på dine sider. Hvis din webeditor ikke kan tælle ord, gælder også her at online værktøjer som http://www.ranks.nl/tools/spider.html  gerne hjælper.

Navnet på siden

Når du giver dine filer navne, benyt da dine søgeord adskilt med bindestreg (-) eller underscore (_). For eksempel:

find-mig-her.html

find_mig_her.html

Bemærk dog at det ikke kan anfales at bruge æ, ø eller å i filnavne.

Navnet på grafik-filer

Tilsvarende gælder ved navngivning af grafik-filer. For eksempel

find-mig-her.gif

Alt-tags på billeder

Yderligere bør du skrive søgeord med alt tag'en på dine billeder. For eksempel:

<IMG alt="find mig her" src="http://www.goldenplanet.dk/find-mig-her.gif">

 

Image Maps og HTML links

Hvis du har et image map, bør du også have alm. links på siden, idet nogle søgemaskiner ellers ikke vil være i stand til at komme videre derfra.

Domænenavne med søgeord

Nogle søgemaskiner prioriterer sider højere hvis søgeord også indgår i domænenavnet. For eksempel vil

www.find-mig-her.dk/siden.html

blive prioriteret højere end

www.andetdomain.dk/find-mig-her.html

ud fra søgeorderne "find mig her".

Du kan bruge disse domænenavne til at lave tema-sider (se herover) eller peget ind på din "primære" installation.

Ualmindelige søgeord

Du kan ofte blive blandt de få i en søgning hvis du tilføjer søgeord der ikke er så almindelig at bruge indenfor dit emne.

Filer tæt på roden

Placer så vidt muligt dine filer så tæt på roden som muligt. For eksempel er

www.ditdomain.dk/find-mig-her.html

bedre end

www.ditdomain.dk/html/sider/find-mig-her.html

Navn på mapper

Hvis du ikke kan eller vil have dine filer i roden, så navngiv dine mapper med søgeord. For eksempel

www.ditdomain.dk/optimering/

eller

www.ditdomain.dk/placering/

Javascripts til sidst

De fleste søgemaskiner har en begrænsning på hvor meget de læser. Forsøg derfor så vidt muligt at have dine javascripts til sidst i din kode.

Navnet på CSS tags

Navngiv dine CSS tags med søgeord fremfor "intetsigende" betegnelser. For eksempel

.søgemaskiner {

font-family: arial, verdana, sans-serif;

}

Sitemap

Tilføj et sitemap på dine side med links til alle dine sider. Det bør dog begrænses til maksimalt 50 links.

Udover dine links, bør du have noget tekst på dit sitemap, idet nogle søgemaskiner ellers vil ignorere det. Teksten kunne f.eks. være en generel hjælp til navigation på din side eller en kort beskrivelse af siderne (naturligvis hvor dine søgeord indgår).

Justering med robots.txt

Hvis du ønsker at guide søgemaskiner yderligere, kan du gøre det med en robots.txt fil. Læs mere på http://www.robotstxt.org/wc/robots.html

Undgå at skrive for småt

Hvis du har tekst med meget små bogstaver (størrelse 1), vil nogen søgemaskiner opfatte det som en snyde-side.

Pas på link-farme og cloaking

Du bør ikke tilføje dit links til såkaldt link-farme, som blot er "snyde-sider" med links for at opnå en bedre link-popularitet. Hold dig i stedet til ordinære link-byt som nævnt her under link-popularitet.

Undgå desuden "mirakel-tilbud" om at blive løftet op i søgemaskinerne ved hjælp af såkaldt cloaking (kaldes også meget andet - spørg sælgeren direkte). For det første er cloaking ren snyd og for det andet risikerer du at blive blacklistet hvis nogen indrapporterer svindel-nummeret via f.eks. http://www.google.com/contact/spamreport.html

Mere information

Optimering til søgemaskiner skal gøres målrettet og professionelt for at opnå det bedste resultat. Hvis du ønsker at drøfte mulighederne for netop din hjemmeside er du altid velkommen til at ringe til os på 7020 9594 og få en uforpligtende snak.

Du kan naturligvis også søge mere information via de førende søgemaskiner: Google: optimering søgemaskiner eller Yahoo! Search optimering søgemaskine.

Se ogås Google's guide til søgeoptimering.

I vores webshop løsning har vi indarbejdet optimering til søgemaskiner direkte. Det er med til at give vores kunder succes på Internet, hvilket vi selvfølgelig er både glade og stolte over at kunne medvirke til.

Read this page in English: A collection of good tips about search engine optimization