Betaling med Paypal

Det er muligt, at få Paypal betaling på din webshop ved at tilkøbe et modul for 59,- DKK/md.

En Paypal betalingsløsning kræver ingen betalingsgateway, det kræver dog en konto hos Paypal.

Kontakt blot vores support og vi sørger for at modulet bliver aktiveret på din webshop.

Oprettelse af Paypal konto

For at få en paypal konto, skal du gå til paypal.com, og oprette en erhvervskonto. Har du allerede en privat konto, kan du opgradere den til en erhvervskonto – eller bare oprette en ny.

Inde på din paypal konto skal IPN Notifications sættes op. Det gør du ved at gå til My Account > Profile > My Selling Tools.

Klik derefter på linket Update ved ‘Instant payment notifications’, under Getting paid and managing my risk section.

Klik på Vælg IPN Settings og angiv din Notifikations URL (https://mitwebshopdomænenavn.dk/checkout/callback) og vælg ‘Receive IPN messages (Enabled)’

Klik ‘Save’

Opsætning i webshop

Først skal du sørge for, at Paypal betalingsmodulet er inkluderet i din shop.

Er det ikke i din shop allerede, kan du skrive en mail til os (support@goldenplanet.dk), om at du gerne vil have tilføjet Paypal modulet.

Derefter skal du sætte det op i din webshop.

Du går til ‘Opsætning’ -> ‘Finans’ -> ‘Betalingsmetoder’ og vælger “Tilføj ny”. Vælg herefter Paypal modulet og ‘Opret’.

I betalingsmodulet styrer du indstillingerne for Paypal betalingsmodulet.

”Slå modulet til/fra” gør at du kan slå modulet fra midlertidigt uden at miste indstillingerne

”Titel/Beskrivelse” kan du tilpasse efter behov eller bruge som de er

”Logo” Ved at klikke på ikonet, får du mulighed for at bruge dit eget logo i webshoppen

”Ordrestatus” som bliver tildelt efter modtagelse af ordre med denne metode

Indstillinger specifikt for dette modul:

”Paypal forhandlerkonto” skal indeholde email-adressen på din Paypal konto, eller dit Paypal forhandler ID

”Driftstilstand” skal stå i ‘Produktion’ når du er klar til at modtage Paypal betalinger

OBS: Vær opmærksom på, at indeholder en ordre over 50 produktlinjer, så vil kun selve beløbet/ordretotalen blive overført til Paypal.

“Tillad kun kundetyper” – Er der en speciel kundetype der skal have lov til at bruge denne betalingsmetode, kan dette sættes her

“Tillad kun for kundegrupper” – Er der en speciel kundegruppe der skal have lov til at bruge denne betalingsmetode, kan dette angives her

“Tilladte lande” – Skal betalingsmetoden kun være tilladt for specielle lande, kan restriktionen sættes her.

“Maksimale ordretotal” bruges til at angive hvis denne betalingsmetode kun skal bruges ved ordrer der er mindre end det angive beløb

Nederst skal du så gemme dine indtastninger.

Nu er du så klar til at modtage betaling via Paypal. Du kan med fordel lave et testkøb.

Husk eventuelt også at aktivere betalingslogoet på shoppen, så dine kunder kan se at du nu modtager Paypal betalinger. Det findes under ‘Indhold og Layout’ -> ‘Betalingslogoer’