Gavekort

Du kan sælge gavekort i din webshop som dine kunder kan bruge til betaling ved køb af varer. Her kort hvad det går ud på:

  • Gavekort sælges med en værdi til betaling
  • Kunden kan betale helt eller delvist med gavekort (overskydende saldo gemmes)
  • Kunder kan selv checke saldo på deres gavekort
  • Gavekort sendes som e-mail til kunderne. Hvis ønsket kan du tilpasse design.
  • Husk momsen! Reglerne er lidt kringlede..

Det er vigtigt at du opsætter moms på bedste måde når du går i gang. Det kan gøre meget stor forskel i hvor meget tid du skal bruge på bogføring omkring gavekort.

Moms – spring ikke dette afsnit over ;)

Der er 2 måder at håndtere moms på gavekort:

  • Gavekort solgt uden moms. Nemmeste men visse krav er forudsætning.
  • Gavekort solgt med moms. Ret bøvlet så prøv at undgå den.

Hvis du alene sælger momspligtige varer (med 25% moms) til kunder i Danmark, så skal du også sælge gavekort med moms. Det giver en væsentlig større udfordring i din bogføring. Overvej derfor at sælge til kunder også i andre lande og/eller få nogle varer i butikken uden moms. Dansk Erhverv foreslår f.eks. at man begynder at sælge frimærker. Men som webshop er det måske nemmere blot at sælge til flere lande.

VIGTIGT: Det gælder også fragt/levering!

Sælger du gavekort med moms skal ALT der koster noget i butikken have samme momsklasse.

Forslag til nogle steder hvor du kan læse mere om gavekort og moms:

Opret salg af gavekort i din webshop

Du kan oprette gavekort som en af disse 2 typer

  • Gavekort med en fast værdi
  • Gavekort med flere faste værdier

Den første er som en standard produkt. Den anden via varianter.

Du starter for begge med at gå til den kategori hvor du ønsker at præsentere gavekort – du kan eventuelt lave en ny kategori til formålet som her:

Gå ind i kategorien. Klik på ‘Tilføj produkt’ og vælg ‘Gavekort’:

Giv produktet en titel, beskrivelse og billede som du gør med alle andre produkter. Skriv måske også et varenummer og optimere SEO.

Du vil formentlig ikke have gavekort med i dit produktfeed – udeluk det sådan her:

Vælg momsklasse for gavekortet (se særskilt afsnit om beslutning af momsklasse!):

Hvis gavekortet er med én fast værdi – f.eks. “Gavekort 1000 kr” – så angiv også prisen via fanen ‘Priser’.

Hvis du vil tilbyde flere værdier som kunderne kan vælge imellem, så gå til fanen ‘Varianter’. Du kan oprette en ny variant gruppe til formålet sådan her:

En oplagt præsentation kunne være knap for hver:

Opret varianter for hver værdi af gavekort, som du ønsker at tilbyde:

Gem og check dit gavekort i butikken.

Sådan sendes gavekort automatisk til kunder

Som standard oprettes et gavekort og sendes pr e-mail til kunden når en ordre får status ‘Afsendt’.

Du kan ændre hvilken status der skal gælde via

Kunder kan bestille gavekort i en ordre sammen med andre produkter. Den status du bruger bør derfor være en der altid sættes undervejs i en ordre eller er afsluttet.

Tilpas layout af e-mail med gavekort

Standard layout for den e-mail der sendes til kunden med gavekort ser sådan her ud:

Du kan tilpasses layout sammen sted som øvrige standard e-mails:

Vi anbefaler at lave gavekort layout med CSS styling alene, og uden brug af billeder, for at sikre korrekt visning i alle e-mail-programmer.

Send gavekort til dine kunder igen. Vigtigt: Ny gavekort-kode dannes hver gang!

E-mail med gavekort kan sendes igen fra listen med gavekort som du finder via

Det er dog vigtigt at være opmærksom på at der dannes en ny kode som skal bruges for at betale med gavekortet. Af sikkerhedsmæssige årsager er disse koder gemt krypteret i databasen for din webshop – derfor kan den ikke læses til fx at sende i en e-mail efter oprettelse. Den forrige kode for gavekortet kan ikke længere bruges efter den nye er oprettet.

Opret manuelt et gavekort

Hvis en kunde skal have et gavekort f.eks. som kompensation, så kan du oprette et gavekort fra administrationen af webshop.

Gå til ‘Gavekort’ under ‘Salg’

Klik nederst på ‘Tilføj ny gavekort’

Udfyld beløb i “Start værdi’  og vælg kunden ved at søge i feltet ‘Kunde’. Andre muligheder er kun hvis du synes det er aktuelt.

Når du klikker på den grønne ‘Gem’ knap oprettes gavekortet straks og sendes på e-mail til kunden.

Sådan indløser dine kunder et gavekort

Når en kunde går til kassen for at gennemfør en ordre, så betales der med gavekort ved at indtaste den tilsendte kode sådan her:

—gif ani med indløsning ved kassen—

Hvis gavekortet ikke kan dække hele beløbet for ordren, vælges betalingsmetode på almindeligvis for den del.

Se oversigt med gavekort samt spærre/lukke et gavekort

Du kan se en liste med solgte gavekort via menupunkt ‘Gavekort’ under ‘Salg’:

Her kan du fx også se saldo tilbage på hvert gavekort. Som i de fleste andre lister i administrationen kan du filtre på fx aktive gavekort.

Via tænd/sluk knappen yderst til venstre kan du slå et gavekort fra – fx hvis det skulle vise sig at være købt via kreditkort svindel.

Kunder kan selv checke saldo på gavekort

For at begrænse tid brugt på at besvare kunders spørgsmål om, hvor meget de har tilbage på et gavekort, har vi gjort det muligt for kunderne selv at tjekke det.

Den vises som standard i listen af links under ‘Information’. Kunden får også et link til siden sendt sammen med gavekort. Du kan også lave manuelt et link til siden ‘/information/gift-balance/’

Gaveindpakning

Det har egentlig ikke noget med gavekort-funktionen at gøre som sådan, men nu du er i gang med gavekort, så vil du måske også overveje muligheden for at tilbyde gaveindpakning – se vejledningen til gaveindpakning her