Generel information om e-mail virus, SPAM og sikkerhed

Der er mange myter og misforståelser omkring e-mail sikkerhed, virus og spam. Men en ting er sikkert, virus og spam e-mails er til meget stor irritation og koster erhvervslivet mange penge hver dag.

Sikkerhed og ‘afsender adressen’

Afsender adressen er i bund og grund (meget simplificeret selvfølgelig), hoved problemet med e-mail standarderne i dag, der er nemlig intet i vejen for at du skriver en afsender adresse på dine e-mails, som du slet ikke har adgang til. Dette udnytter vira og spam til, at få e-mailen til at virke mere troværdig overfor intetanende bruger. Det vil med andre ord sige, at du kan overhovedet ikke stole på, hvem der har sendt en given e-mail til dig.

Hvis du oplever forsinkelse på e-mails

Som en del af beskyttelsen benytter vi det der hedder “grey listing”. Det betyder, at første gang en afsender møder vores servere får de besked på at prøve igen om lidt. Alle mail servere med en rigtig e-mail vil prøve igen lidt senere. Mange spammere vil derimod opgive med det samme. Dette kan give en forsinkelse på typisk op til 10 minutter, første gang du modtager e-mail fra en afsender du ikke har fået post fra før eller ikke fået fra i lang tid. Til gengæld slipper du for en masse spam alene på dette.

Scanning for virus og SPAM
Alle mails som går igennem vores servere, scannes for både virus og SPAM (uønsket reklamemail) og brugeren informeres såfremt en mail testes positiv for en af delene.

Fælles for begge tiltag er, at det gerne skulle blive lidt mindre farligt at læse e-mails, men selve proceduren er forskellig, afhængig af, om der er tale om virus eller SPAM:

Virus:
Hvis det konstateres at en e-mail er inficeret med virus slettes den øjeblikkeligt og såvel afsender som påtænkt modtager informeres. Bemærk, at der i denne sammenhæng er en række filtyper som ikke tillades i form af vedhæftede filer, simpelthen fordi disse filtyper traditionelt er meget anvendt som bærere af virus. E-mails med vedhæftede filer af følgende type slettes på linie med virus-inficerede mails:

.SCR
.PIF
.VBS
.SHS
.EXE
.COM
.BAT
.HTA
.CPL

Såfremt man pakker filerne med f.eks. ZIP før afsendelse, vil de ikke påvirkes af dette filter.

SPAM:
Alle mails underkastes op til 10 forskellige analyser i forsøget på, at konstatere om der er tale om SPAM eller ej, men i modsætning til virus lader SPAM sig ikke identificere helt så entydigt, hvorfor der altid vil forekomme fejl, enten i form af SPAM som slipper uantastet gennem systemet eller “uskyldige” mails som bliver behandlet som SPAM.

Derfor slettes SPAM ikke, men markeres med et “SPAM:” i emnet – det er så op til den enkelte bruger at afgøre, om disse mails skal slettes automatisk, flyttes til en speciel mappe eller eventuelt slettes manuelt.

Et gratis og nemt værktøj i forbindelse med mail problemer er : http://mxtoolbox.com/ hvor du kan kontrollere din egen status som email afsender, er dit domæne blacklisted.