Jeg kan ikke slette mail i webmailen

Hvis man primært benytter webmail til at håndtere mail, (dvs. at man ikke henter mailen hjem til en lokal PC), kan man komme ud for at den tilgængelige diskplads er ved at være brugt op, og det derfor er nødvendigt at slette gamle mails, som ikke længere er relevante, for at skaffe mere plads.

I den forbindelse kan man opleve en fejl i stil med denne:

ERROR: Could not complete request.

Query: COPY 5,17:24,55:56,58:61 “INBOX/Papirkurv”

Reason Given: Over quota

Problemet er at Roundcube ikke flytter mailen over i papirkurven, den kopierer den og sletter den efterfølgende fra den oprindelige placering. Dette kan logisk nok ikke lade sig gøre, hvis mailboksen allerede er løbet tør for plads da kopieringen så ikke kan foretages.

Løsning:

  1. Log ind i webmail
  2. Gå til indstillinger (ikon som tandhjul øverst til højre
  3. Vælg ‘Server indstillinger’
  4. Sæt markering ud for ‘Slet besked, hvis det mislykkes at flytte den til skrald’

support-email-sletudenskrald