Fragtklasser

Leveringsmetoder pr kategori eller produkt

Det er langt fra alt man kan sende med hvilken som helst leveringsmetode. DAO tager for eksempel kun det forholdsvis små ting. De helt store ting kan kræve at det skal sendes med fragtmand. Og andre ting som batterier, rengøringsmidler m.v. kan kræve særlig håndtering.

Den udfordring kan du løse ved at begrænse leveringsmetoder til udvalgte når der er bestemte varer i kurven.

Det gøre ved hjælp af såkaldt fragtklasser som kan angives både pr kategori eller de enkelte produkter.

Eksempel

Webshop der sælger cykler. Mindre ting sendes med PostNord. Cykler skal med fragtmand eller afhentes i butikken.

Der oprettes en fragtklasse der hedder ‘Store ting’.

Kategorien cykler sættes til denne fragtklasse.

Leveringsmetoden ‘Fragtmand’ angives til at kunne håndtere fragtklassen ‘Store ting’ og leveringsmetoden ‘Afhentning i butik’ angives til at kunne klar alle fragtklasser – inkl. ‘Store ting’.

Hvis en kunde bestiller en cykellås, så kan man vælge mellem alle fragtmetoder. I det øjeblik at der tilføjes en cykel til ordren (alene eller sammen med f.eks. cykellås), så kan der kun vælges mellem afhentning i butik eller fragtmand.

Opret fragtklasser

Du opretter fragtklasser via menuen ‘Opsætning’ > ‘Fragt og levering’ > ‘Fragtklasser’

Der tilføjer ganske simpelt de fragtklasser du ønsker at bruge. For eksempel “Skal med fragtmand”, “Kemi – farligt gods”, “Kun til afhentning” osv. Titel er alene til eget internt brug.

Bestem fragtklasser til leveringsmetoder

Du skal nu bestemme hvilke fragtmetoder produkter af en fragtklasse kan sendes med.

Det gør du via leveringsmetoder:

Gå derfra ind på redigering af de aktuelle leveringsmetoder.

Der klikker du på fanen ‘Hvem kan benytte denne mulighed?’

Sæt markering ud for de fragtklasser som leveringsmetoden kan håndtere. Her eksempel på opsætning af fragtmand:

Husk at gemme ;)

Hvis du har flere fragtklasser så bør du have mindst en leveringsmetode der kan acceptere dem alle – ellers kan en ordre ikke gennemføres når der produkter i kurven med de forskellige fragtklasser. Om ikke andet, så kan det være afhentning i jeres butik/lager.

Sæt fragtklasse på produkter

Det er nu tid til at sætte fragtklasser på de produkter som kræver de bestemte leveringsformer.

Du kan angive fragtklasser enten for alle produkter i kategorier eller på de enkelte produkter. Hvis du gør det på kategorier, så gælder det for den primære kategori (for produkter der vises i flere kategorier) og inklusiv alle de underliggende kategorier.

Hvis ønsket kan du godt sætte en anden fragtklasse for en underliggende kategori eller specifikke produkter (og dermed lave undtagelser fra den overordnede fragtklasse i en kategori).

Fragtklasser angives ved redigering eller oprettelse.

Her for kategorier:

Og her for produkter:

Der kan angives en fragtklasse pr kategori eller produkt.

Som altid efter større ændringer er det en god idé at prøve det af med nogle test i butikken.

Fragtklasser kombineres med andre betingelser for levering

Fragtklasser fungerer som en ekstra betingelse omkring levering sammen med de øvrige.

Det vil sige at du kan godt have en fragtklasse der f.eks. hedder “Batterier”, som du kun bruger til at bestemme, at en ordre til Grønland, hvor der indgår batterier, kan alene sendes med skib og ikke med luftpost.