Loyalitetsrabat
Vil du gerne have kunderne til at vende tilbage, så er loyalitetsrabat en mulighed. Giv fx. 10% i rabat på fremtidige køb, når en kunde har købt for over 1000 kr., hvilket er endnu en grund til at vende tilbage og handle i netop din shop.
At belønne kundeloyalitet kan hjælpe med at opbygge et endnu stærkere bånd mellem kunden og din shop, samtidig med at der kun ydes rabatter til kunder, der allerede handler hos dig.
Præsenter en lille rabat, fx. 5% ved køb for over 1000 kr., som et ekstra tilbud og glæd derefter kunderne ved at øge rabatten, når de bevæger sig op af loyalitetsstigen. Dette får kunderne til hurtigere at lægge større beløb i shoppen, for at opnå en højere rabat procent.
Oprettelse af loyalitetsrabat
For at oprette en loyalitetsrabat, skal du gå til ‘Rabatter’ -> ‘Betingelser for loyalitetsrabat’ i administrationen.
Herinde trykker du på ‘Tilføj ny Loyalitetsrabat regel’.
Generelt:
Her angives titel og evt. start/slut datoer.
Hvem kan benytte denne mulighed:
Skal det kun være tilladt for visse kundetyper eller kundegrupper at bruge denne loyalitetsrabat, eller skal den kun gælde visse fragt-metoder eller fragt zoner, så angives det også her.
Du kan også udelukke f.eks. produkter på tilbud eller begrænse loyalitetsrabatten helt til udvalgte produkter eller produktkategorier.
Øvrige indstillinger:
Inkluder aktuel ordre i Total – Skal den ordre, som kunden er igang med at lægge i shoppen, indgå i loyalitetsrabatten?
Tillad loyalitetsrabat uden at være logget ind – Skal kunden opnå loyalitetsrabat uden at være logget ind på sin eventuelle konto? Dette giver en ny kunde der handler i shoppen, og lægger for det aktuelle beløb i kurven, mulighed for at opnå loyalitetsrabatten.
Ordre status – Hvilken status skal ordren som minimum have, for at blive talt med. Her angives sorterings nummeret på Ordre status.
Skal det fx. være når ordren er afsendt, så find det sorterings tal for den status under ‘Salg’ -> ‘Ordrestatus opsætning’.
Periode tilbage ordrer skal medtages som grundlag for rabat – Hvor langt tilbage skal beløbet tælles sammen? Skal det være i løbet af et år, kvartal eller måned at der skal være handlet for det aktuelle beløb – eller skal det være for al den tid kunden har været kunde i shoppen?
Rabat i procent – Hvilken rabat skal kunden opnå, ved hvilket mål.
Skal det være 5% ved køb for over 1000kr. – og derefter 10% ved køb for over 3000kr.? Så oprettes først den ene regel, og der trykkes ‘udført’, og derefter trykkes ’tilføj’ og den anden regel kan oprettes. Husk at trykke ‘udført’.
Eksempel: Hvis kunden skal have 5% i loyalitetsrabat når der er lagt for 500kr i kurven.