Mængderabat
En måde at tiltrække kunder til din butik, kan være ved hjælp af mængderabat og samtidig kan en mængderabat bruges til, at holde din pris konkurrencedygtig i forhold til konkurrenterne.
At tilbyde kunderne et incitament til en lavere pris pr. produkt, da flere produkter købes samlet, er ret smart. Omkostningerne ved at sælge en ekstra af dit produkt er minimale, og giver dig en bedre indtjening, selv med rabat.
Derudover vil mange kunder købe mere end det, de rent faktisk har brug for, fordi det opfattes som en bedre handel.
Vil du give kunderne mulighed for at få 20% rabat hvis de køber 2 styk af et bestemt produkt, eller vil du give dem 100 kr. i rabat hvis de køber for 700 kr.?
Det er muligt at udelukke varer der allerede har en anden rabatform tilknyttet, således at kunden ikke opnår dobbelt rabat.
Mængderabat kan oprettes både på et enkelt produkt eller på tværs af forskellige produkter.
Oprettelse af mængderabat på tværs af produkter
For at oprette en mængderabat der omhandler flere forskellige produkter, skal du gå til ‘Rabatter’ -> ‘Mængderabat’ i administrationen.
Herinde trykker du på ‘Tilføj ny mængderabat’.
Rabatter
Hvilken rabat skal kunden opnå. Det kan enten være et procenttal eller et fast beløb.
Tryk på ‘Tilføj’ og angiv rabatten (fx. 20% el. 100), og om det skal være ved køb af et bestemt beløb (fx. 500) eller om den skal virke ved antal (fx. 2).
Tryk ‘Udført’ når du er tilfreds. Ønsker du at tilføje flere rabatter – fx. 30% ved køb af 5 stk. af et produkt – så kan du trykke på ‘Tilføj’ igen, og oprette endnu en.
Hvis en kunde kan kvalificere sig til flere rabatter
Hvis du giver 100 kr rabat ved køb af 3 par bukser og 150 kr rabat ved køb af 2 t-shirst, så skal du beslutte om kunden skal have begge mængderabatter eller en af dem.
Skal det være en af dem, så skal du give den foretrukne den højeste værdi i sortering:
Skal kunden have fornøjelsen af begge rabatter, så skal du på alle de aktuelle mængderabatter gå til fanen ‘Øvrige indstillinger’ og aktivere denne mulighed:
Oprettelse af mængderabat på et produkt
For at oprette en mængderabat på et enkelt produkt, skal du gå til ‘Produktkatalog’ -> ‘Kategorier og produkter’ i administrationen, og redigere det aktuelle produkt.
Herinde trykker du på fanen ‘Priser’.
Du kan nu angive antallet og rabat prisen, delt op i niveauer. For hvert nyt niveau trykkes på ‘Tilføj ny række’.