Filer på produkter

Skal dine kunder have mulighed for at downloade en fil, kan der tilknyttes en sådan til produktet.

Filen vil blive sendt som et link i en e-mail som kunden skal trykke på og derefter downloade.

Dette kan fx. bruges til opskrifter, e-bøger eller manualer.

Tilknyt filen

Tryk rediger på produktet og vælg fanen ‘Filer’.

Her skal der opgives hvilken ordrestatus ordren skal have før kunden kan hente filen, hvor længe filen er tilgængelig samt hvor mange gange den kan hentes af kunden. Opsætning af dette sker som standard via ‘Opsætning’ -> ‘Fragt og levering’ -> ‘Fragtindstillinger’

Derefter tilknytter du filen fra din computer via knappen ‘Tilføj fil’.

Godkendte filendelser: png, txt, docx, doc, zip, pdf, mov, avi, mp4

Max størrelse: 100 MB

Husk at trykke ‘Gem’ når du er tilfreds.

Generelle indstillinger for filer som produkter

De generelle betingelser for at hente filer finder du via ‘Opsætning’ og derunder ‘Fragt indstillinger’.

På grund af den måde som browseren Safari henter filer, anbefaler vi at du sætter antal gange filen kan hentes til 15.

Hvis nogle skulle dele linket på fx facebook, så vil det trods alt hurtigt slutte stadigt. Du kan eventuelt begrænse antal dage den kan hentes til fx 30. Husk også hvis nogle ikke er ærlige omkring en fil de har købt hos dig, så kan de fleste filer nemt deles efter de er gemt på vedkommendes mobil, tablet eller computer.