Opret variant/egenskab/tekstfelt

Nogle gange skal du have oprettet noget ekstra information på et produkt – det kan være en variant eller egenskab, så som en kjole der er rød og i str. L eller en fransk vin der kommer fra Alsace – eller et skrivbart felt, hvor kunden selv kan definere en tekst.

Der skal du først oprette selve typen. Det gør du ved at gå ind på ‘Produktkatalog’ -> ‘Varianter og egenskaber’.

Herinde kan du se de varianter og egenskaber der allerede er oprettet, samt oprette nye.

På listen kan du se hvilken sortering de har, deres titler samt om filtrering er slået til eller fra. Derudover kan du redigere dem ved tryk på ‘rediger’ ude til højre, eller slette ved tryk på skraldespanden.

Tilføj ny

Du trykker på ‘Tilføj ny variant/egenskab’.

I venstre side vil du se alle de der allerede er oprettet og i midten har du så mulighed for at oprette en ny.

Sortering

Denne får automatisk næste nummer i rækken. Du kan altid ændre sorteringsrækkefølgen efterfølgende.

Titel

Giv den en god sigende titel, så kunderne ved hvad dette handler om fx. Størrelse, Farve eller Facon.

Intern titel

Denne titel bruges i administrationen og vil ikke kunne ses af kunderne.

Billede

Der kan tilknyttes et billede til varianten

Kan filtreres

Er denne afkrydset, vil kunderne få muligheden for at filtrere/søge på denne variant/egenskab

Attribut type

Her skal der vælges, om det er en fast variant type eller om det skal være et skrivbart felt, der enten er obligatorisk eller frivilligt at udfylde.

Værdier

Har du valgt at det skal være en fast variant type, skal der indsættes nogle værdier, for at kunderne får nogle valgmuligheder. Det sker ved at du trykker på ‘Tilføj’ og du vil få nogle nye muligheder.

Sortering

Her igen kommer der en mulighed for at sortere

Titel

Giv en sigende titel – hedder varianttypen fx. Farve, så skal du her skrive Rød, hvis varianten findes i den farve.

Billede

Der kan tilknyttes et billede til variantværdien. Dette billede bruges kun hvis variant præsentationen under selve produktet er ‘knap for hver variant’.

For hver ny variantværdi, skal der trykkes på ‘Tilføj’ og udfyldes med titel. Har du foreksempel en kjole i 3 forskellige farver, skal du oprette 3 variantværdier – rød, blå og sort.

Har du valgt skrivbart felt som attributtype, vil der ikke være nogen værdier der skal udfyldes.

Husk at trykke ‘Gem’ til sidst, for at dine ændringer gemmes.

Vil du have varianter på dine produkter – kan du læse mere om hvordan du gør her.

Her kan du læse mere om hvordan du får egenskaber på dine produkter.

Vil du have et felt hvor kunderne kan skrive deres egen tekst, kan du læse her hvordan du gør.