Produkter: Varianter

Opsætning af varianter på produkter som f.eks. størrelser og farver.

Du kan nemt oprette varianter af dine produkter – og de kan selvfølgelig have flere værdier. Det vil sige, at fx. en kjole kan både være i farven rød og i størrelsen L.

Opret varianttype

Inden du kan sætte varianter på dine produkter, skal du lige oprette de varianttyper som du vil bruge – det vil sige hvilke farver, størrelser osv. du skal have.

Det gør du ved at gå ind på ‘Produktkatalog’ -> ‘Varianter og egenskaber’. Herinde trykker du så på ’tilføj ny variant/egenskab’.

Herefter opretter du en ny varianttype med en eller flere værdier. Se vejledning her.

Tilføj variant til produkter

Når du har oprettet dine varianttyper, skal de angives på dine produkter.

Du går ind på ‘Produkter’ -> ‘Kategorier og produkter’ og “redigerer” det produkt som du vil tilføje varianterne til.

Inde på produktet, vælger du fanebladet ‘Varianter’.

Først skal varianttypen vælges – det gør du ved, at du sætter musen i feltet, og der vil komme en liste med de varianter du har oprettet. Herefter vælger du de varianter som skal med.

Nu har du valgt dine varianttyper, så skal du have dem sat op, så det passer – nogle kan jo være prismæssigt billigere eller dyrere end hovedproduktet.

For hver ny variant, skal du trykke på det grønne ‘plus’ yderst til venstre. Ønsker du helt at slette en variant, gøres det på den røde skraldespand.

ID

Dette er variantens id nummer, det angives automatisk.

Aktiv

Her kan du deaktivere en variant, hvis du fx ikke længere kan eller vil sælge den i en periode.

Intet lager

Skal varen sælges selvom lagerbeholdningen er i 0 eller i minus, kan det klikkes af her.

PS

Kræver ingen fysisk forsendelse, hvis det fx. er en fil kunden køber, så skal der krydses af her.

Værdier

Her vælges så, via drop-down, de variantværdier som passer til produktet. Fx. Størrelse L og farven rød. Næste variant vil så være størrelse M og farven rød.

Model/varenr.

Dette er unikt nr. der identificerer varevarianten

Pris

Her skrives prisen på varianten. Skal den have samme pris som hovedproduktet, skrives det som +0. Ellers kan prisen skrives om -10 eller +10 alt efter om varianten er billigere eller dyrere end hovedproduktet. Vær opmærksom på, at prisen angives uden moms!

Tilbudspris

Er produktvarianten på tilbud, kan tilbudprisen angives her. Vær opmærksom på, at prisen angives uden moms! Tilbud skal være aktivt, under fanen ‘priser’ for at tilbudsprisen bruges.

Vægt(kg)

Her skrives vægten på produktet

Mængde/Antal

Lagerantallet angives her.

Genbestil niv.

Hvis denne er markeret kan der angives et genbestillings antal, af lige præcis dette produkt, ellers vil den tage det forud-definerede genbestillingsniveau.

Genbestilling

Hvor mange skal genbestilles?

Lager Lokation

Her kan du angive lager lokationen. Læs mere om det her. 

Stregkode

Her angives stregkode nummeret (EAN-koden) på produktvarianten.

Nu er dine varianter oprettet, nu skal du så vælge hvordan de skal præsenteres for kunden. Du vælger, ved at markere den mulighed du synes bedst passer til din webshop. Du kan altid nemt ændre det igen.

Her har du 6 muligheder:

Mulighed 1: Med denne kan kunden angive antal på flere varianter, og så tilføje dem alle til indkøbskurven med klik på en “Tilføj alle til kurv’ knap.

Mulighed 2: På en liste under hinanden, hvor der kan angives antal – hvor der skal trykkes ‘køb’ på hver vare individuelt.

Mulighed 3: Med en ‘radio-knap’, hvor der kun kan vælges 1 variant.

Mulighed 4: Hvor varianten vælges via en drop-down liste.

Mulighed 5: Hvor hver variant værdi vælges med hver sin drop-down liste

Mulighed 6: Her skal kunden vælge med ‘knapper’.

Husk at gemme!

Videoen mangler at blive opdateret med det nye layout, men kan stadig være en hjælp til at vise hvordan varianter bruges.