Alderskontrol med MitID

Fra 1. oktober 2024 skal webshops der sælger tobak, nikotin og/eller alkohol udføre alderskontrol med MitID.

Vi har derfor lavet en integration til MitID, som kan spørge om den kontrol når en kunde går til kassen:

Efter veludført alderskontrol vil kunden som normalt kunne gennemføre ordren.

Vi gemmer udført alderskontrol på kunden, så næste gang en kunde angiver samme e-mail-adresse til en ordre, vil der ikke blive spurgt om alderskontrol igen. Både for at gøre det nemmere for kunden og for at I kan spare gebyret på gentagende kontrol.

Der hentes alene alder på personen via MitID, så der hentes/gemmes ikke oplysninger som CPR-nr m.v. og dermed heller ikke noget som er aktuelt i forhold til GDPR.

Du kan læse mere om den nye lov her hos Sikkerhedsstyrelsen.

Opret aftale til integration med MitID

For at kunne koble din webshop op til MitID kontrol, skal du have en aftale hos en formidler af MitID opslag.

Den integration, som vi har lavet, arbejder med MitID via Signaturgruppen. Du skal derfor kontakt dem for at få etableret en aftale:

Signaturgruppen A/S
Kontaktperson: Erik Friis Kristensen
E-mail: erik@signaturgruppen.dk
Telefon: +45 70 25 64 25

Opsætning i webshop

Når du har aftalen med Signaturgruppen på plads, kan du aktivere alderskontrollen i din webshop.

Det gør du via ‘Indkøbskurv’ under menupunkt ‘Opsætning’

Her skal du først aktivere alderskontrol og angive mindste alder:

Det er ikke muligt at have mere end en alder, så i de fleste tilfælde vil 18 være den du skal køre med.

Derunder angiver du dit Age verification client-id som du har fået fra Signaturgruppen

Hvis du ikke vil bruge tid på at angive alderskontrol på hver enkelt produkt, så kan du aktivere at det blot skal udføres på alle. Det gøres på den her indstilling med:

Det var det. Prøv nu at lave en test-ordre med din egen MitID.

Kontrol af udvalgte produkter (fremfor alle)

Hvis du sat førnævnte indstilling sådan her

så kræves der kun alderskontrol med MitID på de produkter som du angiver til det.

Du skal gå ind på redigering af de aktuelle produkter og derefter på fanen ‘Produktfeeds’ angive det som voksen-produkt

Sæt alderskontrol til/fra direkte på en kunde

Hvis du har mulighed for på anden gyldig måde – for eksempel fremvisning af kørekort eller pas direkte til dig – så kan du markere på en kunde at der er udført alderskontrol. Kunden vil så ikke blive spurgt om MitID når vedkommende vil handle i webshop.

Det gøres via ‘Kundeliste’

Søg kunden frem og gå til redigering af kunden. Der finder du alderskontrol som kan slås til/fra: