Sæt i vedligeholdelse
Nogle gange er det nødvendigt til at lukke webshoppen i en periode – der skal måske lægges en masse nye produkter ind, have ændret designet eller noget andet stort, så der ikke skal kunne handles den tid det tager.
Der kan nemt og hurtigt lukkes for webshoppen, således at ingen, bortset fra administratorer, har adgang til webshoppen.
Det gøres via ‘Værktøj’ -> ‘Vedligeholdelse’
På den øverste knap – Nede på grund af vedligeholdelse: TIL/FRA – kan shoppen lukkes ned midlertidigt. Når knappen er sat TIL (blå), er webshoppen lukket, så kun de der er logget ind via administrationen kan se den.
Andre folk der kommer ind på domænet, vil se en besked om at shoppen i øjeblikket er i vedligeholdelse og ikke kan vises.
Selvom webshoppen er lukket for andre, så kan administratorer stadig se det hele – også forsiden – således at designet foreksempel stadig kan ses og ændres.
Ved tryk på ‘Butik’ knappen i den øverst bjælke, vil forsiden af shoppen vises – og der vil så være en besked, som kun du kan se, i toppen som fortæller at shoppen i øjeblikket ikke er tilgængelig.
Det vil sige, at de ændringer der laves, ikke kan ses af andre end de der er logget ind i administrationen.
Når der åbnes for shoppen igen – ved at sætte knappen til FRA (grå) under ‘Værktøj’ -> ‘Vedligeholdelse’ – vil alt være normalt igen, og det vil være muligt at handle i shoppen.
Husk at trykke ‘Gem ændringer’ hver gang der laves en ændring for, at den skal træde i kraft.
Ekskluder IP-adresse
Hvis der samarbejdes med nogen, som skal kunne se shoppen mens den er i vedligeholdelse, er der muligheden for at ekskludere en ip-adresse.
Skal en ven se designet, om det ser fint ud på en anden computer, er det her der skal angives ip-adressen for den computer der skal have lov.
Man kan finde en ip-adresse ved at kigge på http://whatismyip.com
Husk at trykke ‘Gem ændringer’ hver gang der laves en ændring.