Side beskrivelse – hvad for en META?
Nogen gange er tiden for knap til at få lavet gode tekster alle steder på hvert eneste produkt. Indtil der er tid hos dig eller din tekstforfatter har vi i Golden Planets webshop system lavet en automatisk løsning der kan hjælpe dig godt i gang. Hellere automatisk end ingenting.
Opsætning af skabeloner sker ved, at du i administrationen af din butik går ind under menupunktet ‘SEO’ øverst til højre og derefter ind i ‘Generelle indstillinger’.
Du laver en skabelon ved at skrive en tekst som kombineres med de dynamiske elementer du ser i boksen til højre. Det kunne f.eks. se sådan her ud:
Ovenstående eksempel forudsætter at du har defineret et fokus søgeord på hver kategori. Hvis du ikke har tid til det og dine kategorier er tæt sammenfaldende med søgeord, kunne du bruge det i stedet for, som dynamisk element.
Hvis butikken hedder MobilShoppen og fokus søgeord er ‘mobil telefoner’ kunne resultatet se sådan her ud i Google:
Det er vigtigt, at du bruger dynamiske elementer i skabeloner. Ellers vil du formentlig få dårlige rangeringer på grund af såkaldt duplicate content.
Husk også, at de færdige tekster gerne skal holde sig indenfor max. 70 tegn på titler og 160 for beskrivelser.
Tilsvarende kan du lave det for produkter ved at vælge fanen Produktsider. Der har du nogle lidt andre dynamiske elementer til rådighed.
Hvis du sætter et flueben i ‘Indsæt den korte produkt-beskrivelse hvis den er tilgængelig’ vil der ved meta beskrivelse, blive brugt den korte produktbeskrivelse når du har en. Og den korte produktbeskrivelse er jo den du skriver ved redigering af et produkt:
På produkter der ikke har en kort produktbeskrivelse, vil det du laver som skabelon under de generelle SEO indstillinger blive brugt som meta beskrivelse. Du kan selvfølgelig også lave et meta beskrivelse for et produkt direkte via fanen ‘SEO’ ved redigering af produktet.