Strukturen: Kedelig detalje der kan fordoble salget i din webshop

Struktur og arkitektur er måske ikke lige det mest spændende når man skal i gang med sin nye webshop.

Men det er værd at investere lidt tid i fra starten. Se blot dette eksempel fra seomoz.org hvordan en ændring i strukturen betød en stigning i besøgtallet:

5 gode grunde til at få lavet den optimale struktur

  1. Gør det nemmere for dine besøgende at finde det de søger
  2. Med en god struktur kan du bedre optimere indholdet til søgemaskiner
  3. Hvis folk hurtigt forlader din side kan det have negativ indflydelse også på din placering i søgemaskinerne
  4. Går det nemmere at linke/henvise til dine sider. Du får flere links og besøgende lander bedre til en god start på din side.
  5. En god struktur fra starten giver færre ændringer på sigt og dermed fastholdes investeringen i søgemaskineoptimering i stedet for at miste den ved senere og gentagne om-struktureringer.

Sådan laver du en god struktur til din webshop

Når du skal lave din struktur er der to vigtige grundregler:

  • Du skal først og fremmest have de besøgende i fokus
  • Sammenhold med en søgeordsanalyse for at få flest mulige besøg ind fra søgemaskiner

Eksempel på hvordan det ikke skal gøres

Sælger du vin vil det måske være naturligt for dig som butiksejer at dele vinene op i områder eller vinslotte. Det jo sådan de starter sammen. Derefter i type som rødvin, hvidvin osv.

Illusteret kunne strukturen i vinbutikken på nettet se sådan her ud:

website-struktur-eksempel-1

Og nu med de besøgende tænkt ind

Men det er de færreste kunder der søger efter vine med et område som udgangspunkt. De fleste tænker nok om de skal en rødvin, hvidvin eller noget tredje. Og derefter har de måske en præference til område eller andet.

Spørger man Google hvor mange danskere der søger på ‘bourdeux’ er det også meget få. Der er pænt mange der søger på ordet rødvin. Det bekræfter vi er på rette vej med strukturen – også i forhold til at få lavet indhold rettet mod de søgeord der kan give flest besøg fra søgemaskinerne.

En struktur af en vinbutik hvor de besøgende er tænkt ind kan derfor illustreres sådan her:

website-struktur-eksempel-2

Optimeret til både besøgende og SEO

Nu kan de besøgende finde rundt.

Men hvilke ord bruger folk når de søger mere specifikt efter vin på f.eks. Google? Søger de på f.eks. ‘Italien’? Næppe.

Det er mere sandsynligt at de f.eks. søger efter ‘italiensk vin’.

Slut-resultatet når både de besøgendes behov for at finde rundt og søgemaskineoptimering er tænkt ind kunne derfor blive som illustreret her:

website-struktur-eksempel-3